


Henk ter Horst: Bloggen for en bedre (tøj)stil
Har du styr på fashion, beauty og lifestyle? Okay, stop! Det var nok ikke de perfekte indledende spørgsmål til at gøre mænd som dig nysgerrige på vores blog, vel? Hvis vi solgte sportsvogne, sæsonkort til Superligaen eller i det mindste grill og havetraktorer, ville sagen nok se anderledes ud. Men de er desværre udsolgt. Men hey, nu hvor du allerede er nået hertil, kan du lige så godt læse videre. Tager du imod fashion-udfordringen?
Bare rolig, så slemt er det ikke. Og hvem ved, måske dukker sportsvogne eller grill faktisk op i et eller andet indlæg. Vi skal gøre vores bedste ;). Men først og fremmest vil vi rådgive dig med vores blog og hjælpe dig med at besvare det store spørgsmål over alle spørgsmål – også selvom du ikke kan komme forbi vores butik: Hvad i alverden skal jeg have på?
Det spørgsmål stiller kun fashion victims sig selv, tænker du? Ih, kom nu! Du har helt sikkert også selv tænkt over det: til den seneste jobsamtale om den virkelig lukrative stilling, til din bedste vens bryllup eller til familiefesten, hvor alle endelig var samlet igen – hva’?
Se bedre ud med en lille indsats
Faktum er, at god rådgivning er sjælden, og nogle gange står man bare over for et simpelt spørgsmål som ‘Lommeklud – ja eller nej’ eller er i tvivl om, hvad der stadig er tidssvarende, eller hvilke farver der passer godt sammen.
Netop det vil vi give svar på med vores blog. Og den, der ved, hvordan man kombinerer godt, hurtigt og nemt, ser ikke bare bedre ud, men sparer i sidste ende også tid – uanset om det gælder et afslappet fritidslook eller en galamiddag med operaaften.
Og hvad med dem, der allerede ved præcis, hvad de vil have? De finder forhåbentlig også en masse spændende artikler og emner i vores blog.
Her præsenterer vi jævnligt nyheder fra vores webshop, tager dig med på et kig bag kulisserne hos Henk ter Horst og viser fx, hvilke mennesker der står bag vores virksomhed. Desuden præsenterer vi trends for den kommende sæson eller forklarer, hvorfor det betaler sig at gå efter kvalitet og materialer, når du køber tøj, og hvad du skal være opmærksom på.
Vi håber, du kan lide vores blog. Spørgsmål? Ønsker til emner? Skriv til os, hvad du gerne vil læse om her! Vi glæder os til at høre dine idéer.
